Kokillestøbning og sandstøbning af aluminium

Indløbssystem ved aluminiumsstøbning – dele, konstruktion og typiske fejl

Hvad et indløbssystem består af, hvordan man konstruerer det til aluminiumslegeringer, og hvorfor det i høj grad afgør porøsitet, indeslutninger og støbeemnets pris.

Publiceret: 7 min. læsningTeamet bag støberiet i Poznań

Indholdsfortegnelse (10)
  1. 01Hvad består et indløbssystem af?
  2. 02Indløbssystemets opgaver ved aluminiumsstøbning
  3. 03Hvorfor kræver aluminium en rolig strømning?
  4. 04Hvordan konstruerer man et indløbssystem til et aluminiumsstøbeemne?
  5. 05Indløbssystemer i kokiller og trykstøbeforme
  6. 06Typiske fejl ved konstruktion af indløbssystemer
  7. 07Indløbssystemet og emnets pris
  8. 08Ofte stillede spørgsmål
  9. 09Et støbeemne med et indløbssystem tilpasset aluminium
  10. 10Kilder og standarder

Indløbssystemet er det net af kanaler i formen, som det flydende metal løber igennem fra øsen til emnets hulrum. Det omfatter indløbsskål, nedløb, fordelingskanal og indløb og i bredere forstand også fødere, overløb og udluftninger. Ved aluminiumsstøbning afgør dets konstruktion i høj grad, om emnet bliver fri for oxider, porer og ufuldstændig formfyldning.

Kort fortalt

  • Indløbssystemet skal føre metallet ind i formen roligt, på det rette tidspunkt og uden at trække oxider med, mens føderne forsyner emnet under størkningen.
  • Aluminium er følsomt over for turbulent strømning, derfor bruges ikke-tryksatte systemer, hvor kanalernes tværsnit øges mod emnet.
  • Metallets hastighed ved indgangen til formhulrummet bør ikke overstige ca. 0,5 m/s, fordi strålens overflade over denne grænse brydes op og trækker oxidhinden ind.
  • Indløbssystem og fødere udgør ofte mellem en tredjedel og halvdelen af det metal, der hældes i formen, så deres udformning påvirker også emnets pris.
  • Ved trykstøbning overtages indløbssystemets rolle af kanaler i formen, overløb og udluftninger, som konstrueres ved hjælp af fyldningssimulering.

Hvad består et indløbssystem af?

Et klassisk indløbssystem til en sandform består af flere dele, som hver har sin egen funktion. De samme dele findes i ændret form også i kokiller og trykstøbeforme.

Indløbsskål

Indløbsskålen modtager metalstrålen fra øsen, beroliger den og holder et konstant metalniveau over nedløbet. En for lav skål lader strålen suge luft og oxider med videre ind i systemet.

Nedløb og nedløbsfod

Nedløbet er en lodret kanal, der fører metallet ned i formen. Det bliver smallere nedad, fordi den accelererende stråle får et stadig mindre tværsnit og i en cylindrisk kanal ville slippe væggene og suge luft ind. Nederst findes nedløbsfoden, som bremser metallet, før det når fordelingskanalen.

Fordelingskanal og filter

Fordelingskanalen fordeler metallet vandret til indløbene. Ved aluminiumsstøbning placeres der ofte et keramisk skumfilter i kanalen, som tilbageholder indeslutninger og beroliger strømningen.

Indløb

Indløbene fører metallet ind i formhulrummet. Deres antal, tværsnit og placering afgør metallets indløbshastighed, fyldningsrækkefølgen og hvor emnet bliver varmest. Strålen bør ikke ramme en kerne eller formvæggen direkte, som vi forklarer i artiklen om støbekerner.

Fødere, kølelegemer og udluftninger

En føder er en reserve af flydende metal, der forsyner emnet under størkningen og optager krympelunken. Kølelegemer fremskynder størkningen på udvalgte steder, mens udluftninger og overløb fjerner luft, gasser og det første, koldeste metal.

Indløbssystemets opgaver ved aluminiumsstøbning

Et velkonstrueret indløbssystem løser flere opgaver på samme tid.

  1. Det fylder formen hurtigt nok til, at metallet ikke størkner i tynde vægge.
  2. Det fører metallet roligt ind, uden sprøjt og uden at trække luft med.
  3. Det tilbageholder oxider, slagge og andre indeslutninger, før de når hulrummet.
  4. Det skaber en temperaturfordeling, der fremmer retningsbestemt størkning mod føderne.
  5. Det er let at skille fra emnet og bruger ikke mere metal end nødvendigt.

Hvorfor kræver aluminium en rolig strømning?

Flydende aluminium dækkes øjeblikkeligt af en hinde af aluminiumoxid. Ved rolig strømning bliver hinden på metallets overflade, men når strålen brydes op, trækkes den ind i form af dobbelte lag. Sådanne indeslutninger nedsætter styrken og starter porer og revner, som vi beskriver nærmere i artiklen om støbefejl i aluminiumsstøbegods.

Kritisk metalhastighed

J. Campbells forskning viser, at den kritiske hastighed for de fleste flydende metaller, også aluminium, er ca. 0,5 m/s. Over denne værdi begynder overfladen af det metal, der strømmer ind i hulrummet, at bryde op. Derfor udformes indløbene, så metallet strømmer langsommere i det øjeblik, det kommer ind i formen.

Tryksatte og ikke-tryksatte systemer

Forholdet mellem tværsnittene i nedløb, fordelingskanal og indløb angives som tværsnitsforholdet. I et tryksat system aftager tværsnittene mod emnet, hvilket accelererer metallet. Til aluminium bruges som regel ikke-tryksatte systemer, hvor tværsnittene øges, for eksempel i forholdet 1:2:2 eller 1:4:4, så metallet bremses, før det kommer ind i hulrummet.

Hvordan konstruerer man et indløbssystem til et aluminiumsstøbeemne?

Konstruktionen begynder med en analyse af emnets form, godstykkelserne og de områder, der størkner sidst. Først derefter vælges indløbenes placering, kanalernes tværsnit og føderne.

Valg af indløbssted for metallet

Stigende støbning nedefra

Indløb nedefra giver den roligste fyldning, fordi metallet stiger i hulrummet uden at falde. Ulempen er en ugunstig temperaturfordeling: det varmeste metal bliver nederst, mens fødere placeret øverst får det koldeste metal.

Indløb ovenfra og fra siden

Indløb ovenfra gør fødningen lettere, men metallet falder fra en vis højde og oxiderer let, derfor bruges det med forsigtighed til aluminium. Indløb i delingsplanet eller fra siden er et kompromis, som oftest vælges i sandforme.

Støbetid og kanaltværsnit

Støbetiden vælges efter emnets masse og tykkelsen af den tyndeste væg: jo tyndere vægge, desto hurtigere skal formen fyldes. Ud fra dette beregnes tværsnittet i systemets smalleste punkt og derefter de øvrige kanalers tværsnit efter det valgte forhold.

Fødere og retningsbestemt størkning

En føder skal størkne senere end den del af emnet, den forsyner, og har derfor et større størkningsmodul, dvs. et større forhold mellem volumen og varmeafgivende overflade. I praksis vælger man et fødermodul, der er ca. 20 % større end modulet for det fødede område. Kølelegemer hjælper med at styre størkningen fra de fjerneste områder mod føderen.

I legeringer med et bredt størkningsinterval som AlSi7Mg er krympeporøsiteten fordelt, og føderne virker over en kortere afstand. I eutektiske legeringer som AlSi12 samles krympningen i én enkelt lunke, som er lettere at flytte op i føderen.

Indløbssystemer i kokiller og trykstøbeforme

Principperne for rolig fyldning er de samme, men hvordan de anvendes, afhænger af støbemetoden. Forskellene mellem teknologierne har vi sammenfattet i artiklen om støbemetoder for aluminium.

Kokille

I en kokille er indløbssystemet bearbejdet i stål og kan ikke ændres lige så let som i en sandform. Rolig fyldning opnås ved vippestøbning, indløb nedefra og isolerende sværte i kanalerne. Formens termiske balance er også vigtig, derfor måler vi kokillernes temperatur med et termisk kamera. Detaljer om teknologien findes på siden om kokillestøbning aluminium.

Trykstøbeform

Ved trykstøbning strømmer metallet gennem kanalerne med høj hastighed, og fyldningen af hulrummet tager kun nogle titals millisekunder. Systemet omfatter indløbskanaler, indløbsindsnævringer, overløb, der opsamler koldt og forurenet metal, samt udluftninger. Det konstrueres ved hjælp af simulering af fyldning og størkning, fordi rettelser i en hærdet form er dyre. Mere information findes på siden om trykstøbning af aluminium.

Typiske fejl ved konstruktion af indløbssystemer

FejlFølge i støbegodsetLøsning
Nedløb uden indsnævringluft og oxider suges indkonisk nedløb og nedløbsfod
For lille indløbstværsnitfor høj metalhastighed og oxidindeslutningerikke-tryksat system, flere eller bredere indløb
Indløb rettet mod en kerne eller formvæggensanderosion og sandindeslutningerændret retning og placering af indløbene
For lang flydevej til tynde væggeufuldstændig formfyldning og kolde sammenløbekstra indløb og højere støbetemperatur
For lille eller dårligt tilsluttet føderkrympelunker og krympeporøsitetkorrektion af fødermodul og føderhals, kølelegemer
Intet filter i sikkerhedskritiske emnerindeslutninger af oxider og slaggekeramisk skumfilter i fordelingskanalen

Typiske udførelsesfejl i sandforme gennemgår vi i artiklen de hyppigste fejl ved sandstøbning af aluminium.

Indløbssystemet og emnets pris

Metallet fra indløbssystemet og føderne går tilbage til ovnen som returmateriale, men omsmeltningen koster energi og tid, og hver omsmeltning øger risikoen for brintoptagelse og oxidation. Hertil kommer tiden til at skære og slibe indløbsresterne af. Derfor sænker et velkonstrueret system emnets pris, som vi beskriver i artiklen hvad koster et aluminiumsstøbegods.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et indløbssystem?

Et indløbssystem er de kanaler i en støbeform, som det flydende metal løber igennem fra øsen til formhulrummet. Det består af indløbsskål, nedløb, fordelingskanal og indløb, ofte også af filter, fødere, overløb og udluftninger.

Hvad er forskellen på en føder og et indløb?

Indløbet fører metallet ind i formen under støbningen, mens føderen er en metalreserve, der forsyner emnet under størkningen og optager krympelunken. Begge skæres af emnet, når det er taget ud af formen.

Kan indløbssystemet forbedres efter de første støbninger?

Ja. I en sandform er ændringer forholdsvis enkle, fordi systemet udformes på modelpladen eller direkte i sandet. I kokiller og trykstøbeforme kræver rettelser bearbejdning af stålet, så det betaler sig at forudse dem tidligere, for eksempel ved simulering.

Hvem konstruerer indløbssystemet – kunden eller støberiet?

Som regel støberiet, fordi systemet afhænger af støbemetode, legering og udstyr. Konstruktøren bør dog angive flader, hvor spor efter indløb og fødere ikke er tilladt, samt områder, der kræver den højeste materialekvalitet.

Et støbeemne med et indløbssystem tilpasset aluminium

Vi konstruerer indløbssystemer til sandforme, kokiller og trykstøbeforme, og vores modelværksted, som viderefører en modeltradition fra 1950, fremstiller modeller, kernekasser og kokiller. Før produktionen starter, aftaler vi placeringen af indløb og fødere med kunden, så de ikke kommer i konflikt med funktionsflader. Omfanget af arbejdet præsenteres på siden om modelfremstilling og støberiværktøj.

Send din tegning eller 3D-model med en anmodning om tilbud.

Kilder og standarder

  • J. Campbell, Complete Casting Handbook, 2. udg., Butterworth-Heinemann, 2015 – principper for konstruktion af indløbssystemer.
  • ASM Handbook, bd. 15: Casting, ASM International – indløbssystemer og fødning af støbeemner.
  • N. Chvorinov, reglen for størkningstid og emnets modul, Giesserei, 1940.
  • EN 1706 – Aluminium og aluminiumslegeringer. Støbegods. Kemisk sammensætning og mekaniske egenskaber.

Forfatter: teamet bag støberiet i Poznań

Støberi i Poznań er et brand under Adjatech Metalworking Sp. z o.o. – et familieejet støberi for non-ferrometaller i Poznań. Familien Brukwicki har beskæftiget sig med støbemodeller siden 1950. Vi støber aluminiumslegeringer i kokiller, i sandforme og under tryk; vi bearbejder støbegodset på CNC-maskiner og pulverlakerer det. Vi arbejder med ledelsessystemerne ISO 9001 og ISO 14001 (certifikater fra TÜV Rheinland Polska).

Om osCertifikaterVirksomhedsoplysninger

Blog

Læs også

Flere vejledninger om støbegods, bearbejdning og samarbejde med et støberi.

Alle artikler
  • Øsning af flydende aluminium med ske fra smeltedigelovn

    Kokillestøbning og sandstøbning af aluminium

    Kokillestøbning trin for trin – praktisk guide

    Odlewanie kokilowe to odlewanie grawitacyjne do trwałej formy metalowej – kokili z żeliwa lub stali. Cykl obejmuje przygotowanie i podgrzanie kokili, osadzenie rdzeni, zalanie…

    9 min. læsning

  • Aluminiumslegeringsbarrer på paller før omsmeltning

    Kokillestøbning og sandstøbning af aluminium

    De hyppigste fejl ved sandstøbning af aluminium

    De fleste fejl i sandstøbegods af aluminium – porøsitet, blærer, underfyldning, indeslutninger, krympehulrum og revner – har nogle få gentagne årsager: forkert sand og…

    6 min læsning

  • Produktionshal for aluminiumsstøberi med kran og formestationer

    Guides og praktiske tips

    Aluminiums densitet – tabel for legeringer og beregning af støbeemnets masse

    Hvilken densitet aluminium og dets legeringer har, hvordan den ændrer sig med temperaturen, hvordan man beregner et støbeemnes masse, og hvordan densitetsmåling hjælper med at opdage porøsitet.

    5 min. læsning

Kontakt

Har du spørgsmål om støbegods?

Send en 2D-tegning i PDF eller en 3D-model i STEP-format, angiv materiale og antal stykker – vi rådgiver om teknologien og udarbejder et tilbud.

Kontakt os gerne på mail eller telefon

Kontor · man–fre 8:30–16:30

Støberi i Poznań

+48 61 662 43 37odlewnia@adjatech.pl

Mekanisk bearbejdning

Rafał Wojtkowiak

+48 531 541 003r.wojtkowiak@adjatech.pl

eller kom forbi – I er velkomne!

ul. Gnieźnieńska 26
Janikowo ved Poznań
62-006 Kobylnica

Kontoret er åbent man–fre 8:30–16:30

Find vej (Google Maps, nyt vindue)

Firmaoplysninger og rutekort: siden Kontakt